Det var et løfte til mig selv i fredags - at jeg skulle på sofaen og have taget nogle pinde på strikketøjet. Et løfte, det på mirakuløs vis lykkedes mig at overholde i går. Jeg lod arbejde være arbejde, vasketøj være vasketøj, rengøring rengøring osv. og brugte hele eftermiddagen og aftenen med pind i hånd og rumpetten i sæde. Resultatet er, at Strittens trøje nu også er klar. Den er præcis lige så blød og varm, som jeg forestillede mig, og hun glæder sig til at tage den i brug.
Største-pigen har lavet en hurtig kalkule om 1 dag 1 trøje og mener således, at hendes trøje er færdig i morgen. Det må jeg nok melde pas på. Det er ikke muligt i en familie med 3 børn på den måde at melde sig ud flere dage i træk. I dag er jeg nok til også at få kigget lidt på alle de andre projekter i huset, der kalder på mig - inden en ny uge starter i morgen. Men på pindene skal den nok komme.
Er du da vimmer mand!!!
SvarSletOg det er mig, som kun har formået at strikke en hals om 3 gange på samme tid, som du har strikket 2 hele trøjer!!:-)
Jeg bøjer mig i støvet i beundring!
Knus fra Marianne
Det er lige før, det kan kaldes "god motion" - men det kniber mig dog stadig at få pulsen op, når jeg strikker :-) Strikke-om - det er bare det værste jeg ved - imponerende at du holder ved - hos mig var den garanteret havnet i kurven.....
SvarSletKnus Mie
Lynstrikker! Det må jeg nok sige! Jeg strikker og strikker for at få en nederdel færdig til en meget forventningsfuld lille pige... :-)
SvarSletPernille
http://fisefornem.dk/Velkommen.html