søndag den 3. august 2008

Skole-start-parat?

Hverdagen trænger sig lige så stille på. Næste uge er en arbejdsuge - men med en blød start. I morgen går kursen mod skolen - for at få rigget klasselokale til og få taget en masse kopier, så jeg er klar til at sætte eleverne i gang med arbejdet fra dag 1. Mine egne tøser tager med - Det er en tradition, at de udholder tiden på skolen mod, at vi efterfølgende gør samtlige butikker og får købt første skoledagstøj.

Jeg er bare slet ikke parat til at slippe ferien - ikke klar til igen at skulle have hverdagen til at fungere, ikke klar til at skulle sove om natten og være vågen om dagen, ikke klar til at sende mine børn afsted igen - men jeg ved, at jeg bliver klar. Når først jeg er i gang, nyder jeg hverdagen, mit liv og mit arbejde. Der er ikke andet at gøre end at springe ud i det - uden for megen tanke på, at ferien er slut.

1 kommentar:

  1. Hvor er jeg enig....mht det vanskelige med at slippe ferien i tankerne.
    Dog er jeg noget misundelig på din bløde forberedelses-uge, en anden een kunne have tænkt sig om, inden hun sagde ja til at tage på kursus den sidste uge inden skolestart!!
    Glædeligt nyt skoleår
    Anne

    SvarSlet