Tiltrods for næsten 30 graders varme har vi brugt dagen i dag på Hjerl Hede. Det et et fantastisk sted, vi alle sætter megen pris på. Følelsen af at træde ind i historien og kunne mærke ens rødder giver vinger.
En fascination og interesse som har forplantet sig til børnene, der bevæger sig rundt på stedet og spørger ind til de fagpersoner, der er med til at levendegørende stedet. Stritten er ikke til at drive derfra igen. Hun var i dag fanget i skolen og levede sig helt ind i det anderledes og det perpektiverende i, at skolen ikke altid har været som den er i dag. Hun fik en lang snak med en dame, der kniplede Møgeltønderkniplinger - og mente bestemt det er et håndværk, hun selv skal lære. For Gitzen på 3 år var hestevognsturen, hvor hun fik lov til at sidde ved siden af kusken dagens højdepunkt.
Vi brugte lang tid på at lede efter oldemors gamle bornholmer og andre effekter, som blev doneret til stedet, da hun døde sidste efterår. Det lykkedes ikke - og næste gang må vi have lidt flere detaljer - så vi kan finde det og i endnu højere grad føle, at det også er vores historie.
Jeg nyder det selv - og jeg bliver varm helt ind i hjertet over at se mine børns levende og deltagende interesse for historien. De vil så gerne holde sommerferie derude et år og være med til at levendegørende stedet. Manden-min kan ikke helt se fidusen i sådan en ferie - men så er det jo godt, at jeg som skolelærer har lidt længere ferie end han og måske kan opfylde ønsket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar