fredag den 27. juni 2008

Klar parat start - FERIE

Børnene fejrer endelig sidste skoledag - og mens de synger ferien i gang rumsterer jeg rundt herhjemme og forsøger at få pakket det sidste i tasker - og ikke mindst at få det pakket i bilen. Lige nu ligner hele køkkenet en slagmark med mange mange tasker og jeg overvejer et kort øjeblik mulighed for en trailer.

Det vigtigste "strikketøjet" har fået sin egen taske. Jeg skal hækle tørklæder i Noro og strikke Navia hjemmefutter. Bøgerne er klar og Euros hævet. Vi er så klar til at sætte os i bilen og køre sydpå.

Hele 16 dage i Frankrig - det føles som paradis og jeg nyder forventningens glæde. Vi tager først et par dage i Belgien. Vi skal på krigsstien og se se Napoleons Waterloo, Verdun og andre 1. Verdenskrigs seværdigheder og endelig skal vi besøge Maginotlinjen. Det er en rigtig "historie-lærer" start.

Mange har været skeptiske over, at vi tager børnene med rundt til historiske og kulturelle seværdigheder. Men det magiske er, at ens egen begejstring og enthusiame smitter børnene. Mine børn elsker museer af forskellig art og lytter gerne, især hvis vi kan krydre det med nogle gode historier. Det skal gøres i passende mængder - men det skal gøres. Det er en verden, de skal vises, introduceres for og gøres fortrolige med.

Derefter sætter vi kursen sydpå til Vias ved Côte d'Azur. Der skal vi nyde den sydfranske stemning i små byer, på markeder, på stranden og slænge os ved det blå hav. Ferien afsluttes i Paris, hvor vi helt sikkert skal bruge en dag på Louvre. Det har været på programmet de sidste par år, hvor vi også har været omkring Paris uden at vi har nået det. I år skal det være.
Jeg glæder mig og bobler over, at den ferie jeg har ventet på meget på, nu endelig er her. Den skal nydes i fulde drag og i hvert eneste minut. Jeg skal være i nuet og bare leve og mærke, at jeg lever.

2 kommentarer:

  1. åh, hvor lyder det hele dog spændende og dejligt! god ferie!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Rigtig god ferie - og fyld bare godt med kulturelle indtryk på børnene. De tager i hvert fald ikke skade af det :-)
    Au revoir!

    SvarSlet