Energien er brugt - fuldstændig brugt. Men det gør ingenting, fordi det er fredag, og jeg har hele weekenden foran mig. En weekend uden planer, uden "To-do liste" og med masser af tid til bare at gøre lige, det der falder mig ind. Årets sidste eksamen er overstået i dag. Tilbage er der kun lidt forberedelse af næste år og enkelte småting, der skal ordnes på skolen - så er det ferie, ferie, ferie.
Stine-pigens trøje blev monteret i går og har ikke forladt hende siden. Hun går gerne med hætten oppe - og jeg tror, hun kan blive en glimrende autonom, når hun bliver lidt ældre. På pindene er der lige nu futter fra Navia. De er lidt spøjse - men sidder som en drøm på foden. Jeg har kun lavet den ene, men nyder så meget at have den på, at jeg allerede har taget den ene i brug og så skiftes fødder til at have den på.
Kurven er fyldt med projekter, der skal startes op, inden vi fredag drager til Frankrig. Jeg skal være sikker på ikke at gå "strikke-tør" - Hele weekenden ligger foran mig - med god strikke- og sofatid. Kom an weekend - jeg er klar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar