mandag den 19. maj 2008

Til tælling

Det jeg har mærket, og som har været under opsejling de sidste par dage, har nu lagt mig ned. Formiddagen er brugt på sofaen under dynen med klaprende tænder og ru hals. Jeg er sendt til tælling og har taget konsekvenserne og meldt mig syg på arbejde.

Inden kræfterne helt slap op i går, lykkedes det mig dog at få lavet de små veste til niecen og nevø i Risskov færdig. Jeg er lidt i tvivl om størrelserne. Det er altid svært at strikke til børn, man ikke har set længe. Det er dog helt sikkert, at de falder i god jord og nok skal blive brugt flittigt.


Derefter er jeg gået op i pinde og garntykkelse for at ramme en større størrelse. Ann Buds bog "The Knitter's handy book of pattern" som også kan købes her : http://www.markno.dk/product.asp?product=13365&sub=0&page=2 har hjulpet mig.

Nu ligger jeg og drømmer om nye projekter og om langt om længe at få gjort lidt mere ved min Liselotte-trøje. Den ville være god til kølige sommeraftener. Der skal også i løbet af denne uge indkøbes materialer til lørdagens bryllup. Royale bryllupper er bare det bedste strikke-tv, og jeg glæder mig allerede.

1 kommentar:

  1. Rigtig god bedring, Mie - din stakkel!!!
    Men hvis bare du kan ligge lige så stille og planlægge bryllupsstrik - så er det vel ikke helt skidt med dig!:-O)
    Jeg er også ved at lægge et udvalg frem ved siden af min strikke-TV-stol - og jeg glæder mig mindst lige så meget som dig!!
    Jeg skal blandt andet lidt længere med Det Halve Kongerige med sving!:-)
    Det passer jo perfekt til lejligheden!!
    Trøstekram fra Marianne

    SvarSlet