mandag den 12. maj 2008

En uge, der forsvandt

Så gik der lige en uge. De første mange dage, var jeg ved at bukke under for arbejdspresset og lå nærmest lodret gennem luften. Eksamensperioden er bare altid en tid, hvor der skal tænkes og handles hurtigt. Opgavestrømmen er konstant og overvældende. Jeg ved det, og alligevel overrasker det mig hvert år.

Weekenden blev skudt i gang fredag og istedet for at sidde herhjemme og svede ved skrivebordet, pakkede vi bilen og tog til København for at være sammen med et par gode venner. Sommerens komme er blevet fejret både på terassen og på havnen i Helsingør med is, grill og kolde sager.



Det blev også til et besøg på Rungstedlund. Jeg er dybt dybt fascineret af Karen Blixen og hendes forfatterskab og nød en tur rundt i hendes stuer og hendes have. Hun er et fascinerende bekendtskab, der sætter og trækker spor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar