søndag den 6. april 2008

Uhmmmm søndag

Det kan godt være, at jeg både kunne, burde og skulle noget ved mit skrivebord - men i dag er det altså søndag - og søndag af den rigtige slags - hvor vi gør lige, hvad der falder os ind og tager god tid til det.

Hunden er blevet trænet igennem på det "alternative-hundetræningshold", jeg har meldt mig til. Den er i gang med at lære at gribe en frisbee i luften, gå slalom mellem mine ben og lægge bolde i kurve. Vi er begge dybt koncentreret om opgaverne og nyder det i fulde drag.

Haven er blevet støvsuget.... i bogstavelig forstand med en løvsuger. Smart opfindelse. Gyngestativet er nymalet og klatre-rustchestativet står for tur. Der er plantet kornblomster og andre gevæster af børnene, og vi nyder solen på trappen. Vi lever og ånder, og det giver så god energi, inden ugens travlhed igen presser sig på. Flere af den slags dage......





Ingen kommentarer:

Send en kommentar