One of those days

Der er ingen særlig grund til det - men jeg er brugt helt op, batterierne er flade, og jeg aner ikke, hvor jeg skal hente energien til resten af dagen program. Jeg orker ikke - og sofaen råber så højt på mig, at jeg virkelig skal tage mig sammen for ignorere den og køre videre med det, der nu bare skal gøres og nås. Når jeg kommer hjem fra næste programpunkt, satser jeg på bare en hurtig lille "morfar" inden jeg tager dagens sidste to punkter. Jeg kommer i mål - jeg ved det - men det holder hårdt.