fredag den 4. april 2008

Forunderlige Vestjylland

Forundringen rammer mig hvert forår, når der rundt omkring i haverne hænges rødspætter på tøjsnore, og forundringen er endnu større, når jeg om et par måneder bliver budt på disse sol- og vindtørrede fisk som en ganske særlig gestus, når jeg besøger de "lokale"

Der er en forskel på generationer og det er tydeligt, at mine børn er "indfødte" De medvirker i processen og spiser senere tørfisk med stor fornøjelse, når de præsenteres for fænomenet i børnehave og skole. Der var stor opstandelse i den lille by sidste år, hvor børnehavens tørfisk blev stjålet. Hvem dælan stjæler TØRFISK ?

1 kommentar:

  1. Ja - man kan så sandelig godt høre, at du ikke er indfødt!
    For det er da isinger, der hænger der på snoren!:-)
    OG de smager pragtfuldt!!
    Knus - Marianne

    SvarSlet