Stadig på vintertid

Jeg er på det nærmeste snublet ind i den nye uge. 7.38 røg jeg ud af sengen og fik i løbet af 15 minutter sparket børnene ud af sengen, i tøj, pakket tasker, ordnet hår og fragtet til skole. Morgenmaden måtte de tage med i hånden. Jeg er stadig lidt omtumlet og ret sikker p,å at jeg kommer til at halse lidt bagefter hele dagen.

Vi oplever en af den slags morgener engang i mellem. Min søvn er dyb og tung, og jeg hører intet - hverken vækkeur eller husbond, som pligtskyldig forsøger at vække mig hver morgen. Jeg husker min mors frustration, da jeg var barn over ikke at kunne få mig ud af fjerene - hun var dog lidt mere standhaftig og tålmodig end manden- min, som vist mener, at når han først har kaldt, må det være det.

Kalendertørklædet vokser. Jeg er nu nået til mønster 18. Der er mange fine mønstre undervejs, som fint kunne gøre sig i et helt tørklæde. Mange nye projekter tager form undervejs. Det er et godt inspirations-strikketøj.

Nu har det imidlertid fået en "hvile-plads" i strikkekurven. Nyt strik på pindene - mest fordi jeg i morgen skal på tur til Århus med mine elever. Turen derned i bus er lang og kalder på en gang god strik. Det skal helst ikke være for stort eller for svært. Valget er faldet på "Swiss cheese" i en blød, lækker mørk lilla alpaca.