lørdag den 29. marts 2008

Ro og godt selskab


Det er lige før jeg får sidde-sår. Jeg har virkelig levet intentionerne ud om ikke at rejse mig unødigt fra sofaen. Jeg har været i godt selskab med Anna and the King - en underholdende og tankevækkende film på et niveau, der sagtens kan kombineres med mønsterstrik. Jeg er nu færdig med den 12. december :-)

Nu må jeg vist luftes lidt - og hvis jeg ikke tager meget fejl, er Tjapper helt med på idéen. Der skal godbidder i lommen. I morgen skal vi tage "hundekørekort" til hundetræning. Den og jeg skal vise, hvor godt vi forstår hinanden - og om jeg nu kan få den til at adlyde de forskellige kommandoer. Konkurrence-genet stikker sit fjæs frem og kræver en god præstation - også selvom om hundetræneren har forsikret mig om, at man hverken får frataget hund eller får klip i hund, hvis vi ikke præsterer godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar