Mens vi venter på KAL

Sjalet skrider langsomt men sikkert fremad. Farverne spiller godt, og striberne bliver kortere. Jeg glæder mig til at se det færdigt - og er klar over, at jeg skal se at komme så langt som muligt, fordi jeg i morgen henter garn til Knit Alongen - og så havner sjalet nok i kurven og må hvile lidt sammen med nogle af de andre projekter, jeg har fået startet op men ikke afsluttet.

Det er en anelse symptomatisk for mit liv - at jeg har mange idéer, at jeg får sat mange både i vandet, kaster mange snører i søen - for så at overlade det til andre at gøre det færdigt. Jeg arbejder på det og forsøger virkelig at blive en bedre afslutter. Samtidig med at jeg betragter som min svaghed - er det samtidig også en styrke - en kreativ kraft - der driver mig videre og i gang med nye projekter.

Ferien lakker mod enden - selvom jeg forsøger at ignorere det. Vi forsøger at suge de sidste kræfter ud af denne sidste feriedag og så tage en dag af gangen ude i virkeligheden. Jeg ved at om kun få dage, har jeg glemt smagen af frihed og er stærkt optaget og engageret i mit liv ude i den store verden. Jeg skal bare lige startes op og op i gear igen