lørdag den 22. marts 2008

Kludder i den indre kalender

Den her tidlige påske, skaber kludder i min indre kalender. Tiltrods for vejrmeldninger, der går på sne, tror hele mit system, at sommerferien lurer lige om hjørnet. Jeg drømmer om feriedage ved middelhavet, boules-baner og en kølig dukkert i poolen. Et optælling i kalenderen viser, at der stadig er 14 uger....... Jeg mener, der er længere tid til sommerferien end siden juleferien. Kalenderen er godt booket med gode og dejlige arrangementer indtil sommerferie, så jeg ved, at lige pludselig er den der. Indtil videre nøjes jeg med at drømme.


Ferien er bestilt for snart længe siden. Igen i går drager vi til Frankrig for at spise baguettes, foie gras, drikke pastis og tale fransk. Vi tager den lange tur til middelhavskysten og en mere sikker vejrmeldning end sidste år, hvor vi huserede på invasionsstrande i Normandiet og lå under vand, det meste af ugen. Inden da skal vi dog lige have styr på 1. Verdenskrig og besøge Verdun og skovene omkring - og selvfølgelig skal vi også til Paris. Jeg glæder mig og drømmer......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar