Frokost i det hvide

Klar, parat, start til endnu en gang påskefrokost. Denne gang er det lidt spændende, hvad menu består i - det er sammenskud af alle resterne fra andre frokoster - og gæsternes rester er således med til at bestemme menuen.

Sneen har nu væltet ned siden i morges. Der er blevet skovlet, slæden er fundet frem fra dybet, og der er arrangeret store sneboldskampe i eftermiddag med alle skolekammeraterne. Faderen har også måttet ligge nakke til en par snebolde, og det endte med den helt store vasketur, da han trak en tur med skovlen.

Selv har jeg kæmpet en brav kamp for at holde dem med tør tøj. Der er blevet fundet stakkevis af vanter, skibukser, hatte og tykke strømper, som ellers har hensygnet en jammerlig tilværelse i diverse kurve i denne vinter.

Sneen giver en forunderlig ro både helt konkret på vejene - men også i sindet, hvor man indstiller sig på, at det ikke er tid til store udskejelser men til stille ro og indesysler.