tirsdag den 22. januar 2008

Blæse med mel i munden






Min længsel efter lys og varme er stor - Jeg har brugt dagen i dag på at lede efter perlehyacinter for på den måde at invitere foråret ind i min stue. Helt symbolsk var det ikke muligt at opstøve en eneste i Holstebro efter arbejde. Jeg drog istedet hjem med udsyn til blå himmel og solen i øjnene med 2 nye orkidéer.





Posten havde været omkring med nye projekter til strikkekurven. En pakke med garn til et bestillingsarbejde, jeg havde glemt alt om, jeg havde lovet at lave. Et halv kongerige sjal i koksgrå til min svigermors kollega. Jeg har været dybt i gemmerne og lede efter opskriften - som er ved at være lidt slidt i kanterne efter at haft det på pindene et par gange allerede.




Samtidig var der den længe ventede opskrift på Paradoxical Mittens og et Bamsetøjs blad fra Ingelise, som jeg slet ikke har turdet vise til tøserne af skræk for adskillige bestillinger, der ville få projekterne til at vokse ud over de 3 kurve, der allerede er i gang.


Vi er tilbage til idéen om strikke-orlov, og jeg fortsætter med at strikke vinter-vanter, halstørklæder og huer, mens jeg forsøger at få foråret ind i stuerne - Jeg er dybt splittet mellem min fascination af sne og kulde og min trang til sol, blå himmel og spirende planter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar